Når børn bekymrer sig, kan det som forælder eller voksen være både udfordrende og hjerteskærende at stå på sidelinjen. Måske har du oplevet, at dit barn virker mere stille end normalt, stiller mange spørgsmål eller har svært ved at falde til ro om aftenen. Børns bekymringer kan dukke op i mange former og situationer – og selvom de nogle gange kan virke små i voksnes øjne, føles de store og vigtige for barnet selv.
Det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper sit barn med at sætte ord på de svære følelser. Mange forældre er usikre på, hvornår de bør gribe ind, og hvordan de kan åbne for en god samtale uden at gøre bekymringen større. Men netop dét at tale åbent og trygt om følelser er afgørende for, at børn lærer at håndtere deres bekymringer og får redskaber til at navigere i dem.
I denne artikel bliver du klogere på, hvordan du kan genkende tegn på bekymring hos børn, hvorfor det er vigtigt at tage deres følelser alvorligt, og hvordan du kan skabe et trygt rum for svære samtaler. Du får også konkrete råd til, hvilke ord og spørgsmål der kan hjælpe, samt hvordan du kan samarbejde med skolen og andre voksne om at støtte barnet bedst muligt.
Hvad betyder det, når børn bekymrer sig?
Når børn bekymrer sig, er det et udtryk for, at de oplever noget, der føles utrygt, forvirrende eller overvældende for dem. Bekymringer kan opstå i mange forskellige situationer – det kan handle om alt fra konflikter i skolen, forældres skilsmisse, sygdom i familien, sociale relationer, eller måske verdens begivenheder, de har hørt om.
- Læs om Børn på https://almende.dk
.
For børn er verden ofte mere uforudsigelig og sværere at forstå, fordi de endnu ikke har så meget erfaring eller viden at trække på.
Når et barn bekymrer sig, prøver det at forstå og forudsige, hvad der kan ske, og hvordan det kan beskytte sig selv eller sine nærmeste. Bekymringer kan vise sig som tankemylder, nervøsitet, uro i kroppen, eller måske ved, at barnet trækker sig tilbage eller bliver mere stille end normalt.
Det er vigtigt at forstå, at børns bekymringer ikke nødvendigvis er mindre alvorlige end voksnes – de føles mindst lige så virkelige og vigtige for barnet selv.
Bekymringer er samtidig en naturlig del af at udvikle sig og lære om verden, men når de fylder for meget, kan de komme til at stå i vejen for barnets trivsel og daglige glæde. At børn bekymrer sig, betyder altså, at de har brug for støtte, forståelse og hjælp til at sætte ord på det, der fylder, så de ikke står alene med deres tanker og følelser.
På https://longetti.dk kan du læse meget mere om Børn >>
Tegn på bekymring hos børn
Børn viser bekymring på mange forskellige måder, og det er ikke altid let at gennemskue, hvad der gemmer sig bag deres adfærd. Nogle børn bliver mere stille, trækker sig fra leg eller virker triste og uinteresserede i ting, de plejer at holde af.
Andre kan i stedet blive mere urolige, irritable eller have svært ved at koncentrere sig.
Fysiske tegn som ondt i maven, hovedpine eller problemer med at sove kan også være udtryk for bekymring, især hvis lægen ikke kan finde en fysisk forklaring. Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i barnets humør, rutiner eller sociale liv, da disse små signaler ofte er barnets måde at vise, at noget føles svært.
Hvorfor det er vigtigt at tage børns følelser alvorligt
Når børn udtrykker bekymring eller svære følelser, er det afgørende, at de voksne omkring dem tager disse følelser alvorligt. Børn har endnu ikke det samme sprog eller den samme erfaring til at forstå og bearbejde deres følelser som voksne, og hvis deres bekymringer bliver negligeret eller bagatelliseret, kan de føle sig overset eller misforstået.
Det kan føre til, at de lukker sig inde, mister tilliden til at dele deres tanker eller endda udvikler større følelsesmæssige problemer på sigt.
Ved at lytte og anerkende barnets følelser signalerer vi, at det er okay at have det svært, og at de ikke står alene med deres bekymringer. Dette styrker barnets selvværd, giver dem mod til at åbne op og hjælper dem med at udvikle sunde strategier til at håndtere svære situationer i fremtiden.
At skabe et trygt rum for svære samtaler
Når et barn kæmper med bekymringer, er det afgørende, at de føler sig trygge nok til at dele deres tanker og følelser. Et trygt rum opstår, når barnet mærker, at der er plads til alle følelser – også de svære.
Det handler om at lytte uden at dømme eller afbryde, og om at vise, at man tager barnets følelser alvorligt, uanset om man forstår dem fuldt ud eller ej. Som voksen kan man understøtte trygheden ved at være nærværende, have ro omkring sig og give sig god tid.
Det kan være en hjælp at sidde sammen et sted, hvor barnet føler sig tilpas, for eksempel på værelset eller under en gåtur. Det vigtigste er, at barnet oplever, at det er okay at tale om det, der gør ondt, og at man som voksen er der – også når man ikke har alle svarene.
Ord og spørgsmål, der åbner op
Når et barn bekymrer sig, kan det være svært for både barnet og den voksne at finde de rette ord. Her kan det gøre en stor forskel at bruge åbne spørgsmål og anerkendende sætninger, som inviterer barnet til at dele sine tanker.
Spørgsmål som “Kan du fortælle mig, hvad der fylder lige nu?” eller “Hvordan føles det i din mave, når du tænker på det?” hjælper barnet med at sætte ord på sine følelser uden at føle sig presset.
Det er vigtigt at lytte uden at afbryde og at vise, at alle følelser er tilladte.
Sætninger som “Det er okay at være bekymret” eller “Jeg kan godt forstå, at det føles svært” kan give barnet mod til at åbne op. Ved at stille åbne spørgsmål og bruge anerkendende ord skaber du et trygt rum, hvor barnet oplever sig set og hørt – og det kan være første skridt til at lette bekymringen.
Når fantasien løber løbsk: At balancere fakta og følelser
Når børn bekymrer sig, kan deres fantasi ofte tage overhånd, og små bekymringer kan vokse sig store og uoverskuelige. Børn har en evne til at forestille sig alle mulige scenarier, og uden voksne til at hjælpe med at sortere i tankerne, kan frygten hurtigt vokse sig større end virkeligheden.
Når fantasien løber løbsk, er det vigtigt, at voksne anerkender barnets følelser uden at forstærke bekymringerne.
Det handler om at balancere fakta og følelser: På den ene side skal barnet føle sig hørt og forstået, men på den anden side har barnet brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.
For eksempel kan et barn, der er bange for, at der sker mor eller far noget slemt, have brug for en rolig forklaring på, hvor sjældent sådanne ting sker, og hvilke forholdsregler de voksne tager for at passe på sig selv.
Ved at lytte, anerkende og samtidig nænsomt præsentere fakta, hjælper man barnet med at finde fodfæste i virkeligheden igen.
Det er også vigtigt at undgå at komme med hurtige forsikringer som “Det sker aldrig!”, fordi barnet kan opfatte det som en afvisning af deres følelser. I stedet kan man hjælpe barnet med at udforske, hvor bekymringen kommer fra, og sammen undersøge, om der er noget konkret, der kan gøres. På den måde lærer barnet, at det er okay at have følelser, men også at man kan håndtere dem ved at få viden, dele sine tanker og få støtte fra de voksne.
Samarbejde med skolen og andre voksne
Når et barn bekymrer sig meget, er det ofte en god idé at inddrage andre voksne, som har en betydningsfuld rolle i barnets liv. Skolen er et oplagt sted at starte, da lærere og pædagoger ofte kan give værdifulde input om, hvordan barnet trives i hverdagen, og om de også ser tegn på bekymring eller ændret adfærd.
Ved at dele dine iagttagelser og bekymringer med skolens personale kan I sammen finde ud af, hvordan barnet bedst kan støttes – både fagligt og socialt.
Det kan også være gavnligt at tale med andre voksne tæt på barnet, som bedsteforældre eller trænere, så alle kan arbejde sammen om at skabe tryghed og forståelse. Når der er god kommunikation og samarbejde på tværs af de voksne omkring barnet, bliver det lettere at hjælpe barnet med at håndtere sine svære følelser og bekymringer, både i skolen og derhjemme.
